Skip to main content

Temperaturen er høj i disse uger, må vi sige.

Både udenfor, hvor sommeren for alvor har bidt sig fast. Men så sandelige også inden for BPN-husets 4 vægge, hvor temperaturen ligeledes er god, sagt på godt nordjysk.

Når vi måler temperaturen i huset, så måler vi det på mange forskellige parametre, der fortæller os, hvordan det går hos vores fantastiske lejere. Og lad os bare sige, at vi har masser at glæde os over.

Først og fremmest er vi begejstrede for at se, hvordan vores lejere fortsætter med at ansætte dygtige mennesker, der er med til at drive virksomhederne fremad. Det er et klart tegn på vækst og udvikling i vores fællesskab.

Vores mødelokaler er næsten konstant i brug, hvilket vidner om den store aktivitet og det høje antal møder, der finder sted hos os. Det er her, hvor idéer udveksles, samarbejder dannes, og spændende projekter tager form.

Når vores parkeringsplads er fyldt op i løbet af dagen, ved vi, at der er travlt hos os. Det er et tydeligt tegn på, at vores hus er fyldt med liv og besøgende. Og tro mig, der er altid masser af spændende og inspirerende mennesker, der kigger forbi i vores hus

En anden indikator på vores fællesskabs vitalitet er vores interne venteliste, der vokser og vokser. Det betyder, at vores nuværende lejere har gang i spændende projekter og er klar til at tage skridtet videre til større lokaler. Vi er stolte af at se vores lejere vokse og trives!

Men det stopper ikke her! Vi kan også mærke den positive puls på vores website, hvor nye virksomheder løbende slutter sig til vores venteliste. Det er en klar indikation på, at vores ry som et attraktivt kontorfællesskab spreder sig.

Når der strømmer pakker, paller og post ind og ud af vores hus, ved vi, at vores lejere er travle med at sende varer og modtage leverancer. Det er fantastisk at være en del af et dynamisk miljø, hvor der sker ting og sager hver dag!

Så status hos BPN er:Der er gang i den! Vores ugekalender er fyldt med aktiviteter og begivenheder, der skaber energi og fremdrift i vores fællesskab.

Vi er stolte over og taknemmelige for, at vores lejere hver dag tager godt imod vores tilbud og bidrager til en levende atmosfære hos os.

Slutteligt vil vi gerne ønske jer alle en fantastisk og velfortjent sommerferie. Vi glæder os til at se jer lige så energifyldte efter ferien.

Brith Lund Jørgensen

Direktør i Business Park Nord