I disse dage er det præcis 5 år siden jeg lukkede min virksomhed.
En virksomhed jeg havde levet, åndet og kæmpet for fra start til slut.
Jeg var udbrændt af efterhånden 17 års slid og slæb, bekymringer, opgaver, beslutninger og alt det andet, der følger med rollen som virksomhedsejer.
Når jeg ser tilbage på nedlukningen den dag i dag, så føler jeg mig alligevel “heldig”.
For i sidste ende var beslutningen om at lukke ned helt og holdent min egen.
Hvor vil jeg hen med den historie?
I en tid som denne med tvungen nedlukning, er der ikke ret mange, der kan sætte sig ind i hvordan det føles for en iværksætter eller selvstændig at blive ”lukket ned”.
Jeg mærkede det på egen krop i november 2020, hvor de 7 nordjyske kommuner lukkede ned. Jeg måtte ikke komme i Business Park Nord, og det er her jeg får min energi.
Jeg sad derhjemme og forsøgte at ”følge med”, men det er absolut ikke det samme. Jeg var isoleret. Jeg var ude af loopet.
Der kommer en BPN-benzinslange ind i mine årer, når jeg træder ind ad døren. Når så den benzin ikke tilføres, hvem er jeg så?
Derfor kan jeg sagtens følge den frustration blandt virksomhedsejere som med tvang pga. pandemien skal holde lukket.
Andre vil sige, at det er noget pjat, for der er jo hjælpepakker og det såkaldte ”sikkerhedsnet under det danske erhvervsliv”, så de skal bare slappe af.
Men det er lige præcis det en iværksætter IKKE kan.
De er deres firma. Det er en meget stor del af deres identitet.
Det er deres hjertebarn, og det som de kæmper for at bygge op og bruger rigtig mange timer, dage og år af deres liv på at bygge op.
Der er selvfølgelig både positive og negative sider i at være en så integreret del af sit arbejde, men det er der ved alting. Ingen kan sige, hvor den rigtige balancegang er.
Skal der være en balancegang eller er det bare naturligt, at man selv skal finde ud af det med udgangspunkt i de erfaringer man får?
Jeg oplever også at den titel eller det man beskæftiger sig med, gør, at folk enten får respekt, eller ser anderledes på dig, når de får at vide hvad du beskæftiger dig med.
Det er efter min mening snæversynet.
Det gør ikke noget, at der også bliver sparket lidt til, at der nu skal åbnes op for erhvervslivet igen. For nedlukningen har efterhånden store økonomiske og personlige konsekvenser for den enkelte.
Virksomhedsejer eller ej. Lad os for alles skyld krydse fingre for, at det går mod lysere tider i mere end en forstand.
