Skip to main content
Vi starter 2023 med at sætte fokus på webshops. Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 11. januar kl. 15-16, hvor vi glæder os til at byde alle, der har interesse for e-commerce / webshops, velkommen til gratis oplæg med Niels Ralund 🎤
Niels Ralund har i en halv snes år været den ubestridte talsperson for dansk e-handel. Først som direktør for FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel, og siden som e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.
Han kender derfor branchen til bunds med en mere end 30 årig karriere som iværksætter og selvstændig med fokus på digital handel. Siden har slidt flere dæk op på sine utallige besøg hos såvel ganske små som meget store virksomheder over hele Danmark. Endelig er han også medlem af ledelsen i den europæiske forening, Ecommerce Europe.
Niels vil i sit indlæg give indblik i e-handlens udvikling, der har været gennem en eksplosiv vækst, så den i dag er Big Business og grænseoverskridende på alle måder, samt en afgørende salgskanal i al handel, både B2C og B2B.
Nye former for handel omfatter også Liveshopping og sociale medier fra Facebook til Tik Tok.
Få Niels’ bedste erfaringer og unikt indblik i de seneste tendenser inden for e-commerce, så du kan kickstarte dit 2023 på den helt gode måde.
Vi glæder os til at se dig!
Brith Lund Jørgensen

Direktør i Business Park Nord